2012 – November
10+11/11Alt er som det skal være. Jeg er temmelig træt og har en smule tømmermænd. Fuldstændigt som da jeg tog til Taipei for 20 år siden..
Så træt, at det lykkedes mig at glemme mit bælte i security. Da jeg 45 min. (I sidste øjeblik) opdagede det, løb tilbage og spurgte en lettere over-makeup’et security dame om hjælp, vender hun sig om til dem der sidder og checker, peger på mig og siger ” kan i huske den der?” En træt Fie kan godt komme til at tænke at en dame, der kalder hende for “den” er en dum gås. Til alt held for mig og min respekt for CPH overtager en fyr og finder mit bælte frem uden at gå yderligere ind i debatten om hvorvidt jeg er kendt eller ej.
Tilbage til fly og afgang mod Frankfurt, hvor jeg i den lille bitte lufthavn støder ind i de første 2 jci’ere som jeg kender i forvejen. Vi følges ad til Taipei, hvor dagen først lige er ved at starte da vi ankommer. Jeg har booket en B&B ved sun moon lake, så jeg ved hvor jeg skal hen – bare ikke helt hvordan. Forventninger om tidligere tiders taipei bliver gjort til skamme. Det spiller bare. Bus til stationen, opmagasinering af kongressbagage, tog til tai-jung (40 min), bus til sun moon lake, transport til hotel, låne\leje(vi får se) en cykel og inden klokken er 14 er jeg på vej ud i landskabet.
Ved et tempel får jeg konfirmeret at jeg stadig er næsten flydende på kinesisk. Kunne i hvert fald både sige at 1 flaske vand var nok, at jeg ikke ville ha’ is (vil ikke ha’ + pege) og at jeg rejser alene.
Det skal nok gå godt!
Og nu har jeg også fået spist ægte kinesisk gademad med så meget hvidløg at nabohotellet sikkert kan lugte mig. I love it!
12/11 En hel dag ved sun moon lake.
Ok- træerne vokser ikke ind i himlen. Kinesisk morgenmad er og bliver noget mærkeligt noget! Og engelskniveauet daler lidt om mandagen 🙂
Og de kort man har fået udleveret overlader en del til fantasien. Men derfor er naturen stadig fin… meget fin. Og stilheden var også dejlig , indtil jeg halvejs oppe af bjerget rendte ind i en gruppe på 50 Taipei’ere som ikke havde helt det samme forhold til stilhed. Nogle af dem var dog mægtigt søde og de sprang til for at sikre sig, at jeg da ikke kommer hjem med billeder uden mig selv på:-)
Jeg har til aften kastet mig ud i en hot pot, og der slubres højlydt ved siden af mig! Måske jeg bare skulle stemme i….
13/11 Sun moon lake-> Hualien
En kerne – Et kongerige for en kerne…blødt brød og hvide ris lever stadig i bedste velgående. Taiwan dyrker heldigvis verdens bedste ris så jeg klarer den nok i nogle dage.
Er nu blevet kaldt stor-næse indtil flere gange på turen – godt nok på kinesisk, men JA jeg forstår det altså godt! (heldigvis ved jeg også at det er generel slang for hvide mennesker – ellers var jeg nok blevet lidt fornærmet…)
Kom forresten forbi templet for God of Matchmaking og tænkte at han lige kunne fikse en sød fyr til mig, men man skulle åbenbart have sin egen kæreste med. Jeg synes måske, at hans titel er lidt let købt så…
Min ellers grundige planlægning havde overset/undervurderet en bjergkæde, så dagen går med lidt uforudset transport:-)
14/11 Hualien-> taroko gorge ->Hualien -> wulai…
Er nu en fibersprængning i læggen rigere 🙂 …det var noget med at dreje rundt og sætte i sprint efter en bus. Hvis smerte bare er dårligdomme, der forlader kroppen, er der rimeligt meget dårligdom i min nærhed!
Taroko gorge er stadig helt og absolut fantastisk. Og uden ødelagt lægmuskel havde jeg nok synes det var superfedt at vandre rundt.
Lejede igår en velfungerende cykel for 20 kr. – og betalte idag 60 kr. for at få opbevaret bagage i 5 timer. Umiddelbart lidt propotionsforvredet, men den sidste pris er fordi, de i en ellers glimrende instruktion havde skrevet ” insert your money within 30 sec or you loose them” og undladt at skrive “pay 50 NT$ now and the rest at pickup”. Så i 3 forsøg troede jeg bare at jeg løb tør for tid og at skabet ville springe op efter 3 timer, hvis jeg ikke startede forfra og nåede at betale lidt mere.. ja-ja jeg var lidt stresset- skulle nå en bus…
Den kinesiske logik, som ikke altid er for hvide menneske, er ved at dukke op for mig igen… F.eks. tog det mig igår ca. en halv time at lure hvordan jeg kom fra bagsiden til forsiden af Hualien station. Banen deler byen og den vej der går over ligger meget langt fra stationen. Men man kan kun komme ned under ( til sporene) hvis man har en billet…. og eftersom jeg ikke skulle med toget, havde jeg jo ikke nogen billet. Efter at have vadet frem og tilbage og afsøgt alle muligheder, var der en der forbarmede sig over mig og afslørede, at jeg skulle købe en PLATFORMSbillet til 1 kr… var der gået 2 min. mere var jeg nok endt i en taxa de 2 km udenom.
Selvom det på ingen måde er højsæson kan de proppe så mange mennesker ind i en turistbus at en chaffør i 5A ville blive misundelig…. Jeg var den sidste, der kom med, så jeg skal ikke klage ( mit næseaftryk sidder nok på døren endnu).
Jeg har nu haltet mig gennem det kvarte taiwan, og er blevet tilbudt alt fra kørestol til lægebesøg af hjælpsomme taiwanesere. Er til slut checket ind på et top fancy værelse med 2 egne hotspring badekar…. så lægger jeg kadaveret i blød. PS. Smasken aftager ikke med prisen på restauranten.