2013 – November
Jeg er rejst langt væk og derfor er der nu dagbog:
1-2 Nov. Esplanaden – Barra.
Ferietestamentet. Det hed det på en tidligere arbejdsplads, men jeg synes måske det lyder lidt drastisk…Jeg satser jo på at vende tilbage (og ikke fra de døde). I hvert fald er det skrevet og afsendt og nu må finans og it passe sig selv i et par uger, for jeg er checket ind på min første rejse til Sydamerika. Så hvis ellers jeg kommer igennem Charles de Gaulle (europas mest suk-fremkaldende lufthavn*), står den på caipirihna imorgen 
…….
Ja jeg kom, igennem CDG, som dog fint levede op til samtlige suk. Ved ankomst til Rio kunne de i immigrationen godt have brugt den gamle Fakta reklame med “det ta‘r kun 5 minutter, men vi vil så gerne have at du bli’r lidt længere. (så derfor har vi kun sat 2 mand til at checke pas)”. Efter lidt over en time, var det dog lykkedes at immigrere og få min kuffert. Mine 2 rejsefæller var ikke helt så heldige mht bagagen, så det det meste af førstedagen i Rio blev brugt på shoppe fornødenheder i Barra Shopping (et temmeligt stort mall) …men det er jo også en kulturoplevelse. Jeg kan allerede nu konkludere at leggings/tights i alle længder med dyreprint er det nye sort, og at mantraet i butikkerne, når der skal pushes noget, er ” Hellere en størrelse for lille, end en størrelse for stor”. Det er på ingen måde svært at få et kæmpe smil og en thumbs- up selvom kjolen sidder halvt oppe om ørene, fordi den er for stram til at komme ned om måsen.
Sen- eftermiddagen blev spenderet med en øl på stranden, mens vi mindedes vejret vi forlod derhjemme
Fik bøf, gudedessert og caipirinha til aften, så alt i alt en god start
* Testet på ca.15 kolleger af blandet herkomst
3/11 all around.
Hold da op for en dag. En gruppe på 6-7 nationaliteter (flere af dem med et mere lemfældigt forhold til klokkeslæt end den danske) skulle mødes og på hike. Indtil kl.9 vidste ingen rigtig hvor og hvornår, men det lykkedes dog alligevel at have afgang mod Christ the redeemer kl. ca 12 (mødetidspunktet var 11..). Taxaer er iøvrigt urimeligt billige. Faktisk så billige at jeg undervejs på turen tænkte, at det ikke kunne passe, og regnede med, at det ikke eksisterende taxameterkomma måtte skulle flyttes en plads til højre i forhold til hvad der var naturligt.
Jeg elsker Rio! Søde mennesker, godt vejr, fornuftige alkoholpriser og en fantastisk natur. Og hvis jeg var lean konsulent, var jeg nok flyttet hertil. Der er i hvert fald et marked:-) På turen op til Jesus-figuren, fik vi lov til at træne “12 mand ind og ud af minibus”4 gange og stå i kø et par gange, men det var da heldigvis kun en gang at vi var ved at trille baglæns ad bjerget, fordi chaufføren ikke var så grundig med håndbremsen inden han hoppede ud ved et af stoppene. Hike-delen af turen bestod i øvrigt af de ca.50 trin op til figuren, så jeg havde nok ikke behøvet vandreshorts, sportstop og 2 l vand….Kommuikation er svært!
Christ var imponerende, og det er tydeligt at der er 2-3 corny fotopositioner man skal indtage, for at være ægte turist.
Efter frokost og Caipi – jaa ja det siger de lokale, har jeg hørt – gik det ned af bjerget igen. Denne gang kun med et skift.
Og derefter blev det egentlig til en jævn blanding af sightseeing og alkoholindtagelse med en afslutning med en helt fantastisk solnedgang ved Sugar Loaf mountain – naturligvis efter en del kø:-)
Når man sådan kigger ud over Rio som by, er jeg glad for, at jeg ikke er logistikchefen!
P.s har endnu ikke fået stjålet noget.
P.p.s har kørt en tur i bus 803 uden at føle mig truet. .. men vi bor vist også i Rios Miami – småkedeligt, men rimelig safe
10/11 Fra beach party til Ilha Grande.
En fantastisk kongres sluttede med et forrygende beachparty. Og der sad jeg så yndigt i morges kl. 5 i gallakjole, med en kokosnød med Caipi indhold og nød livet med en hel del andre, der bare heller ikke giver op så let. 7 timer senere var der sovet en smule, pakket og bestilt taxa mod busterminalen. Og så står vi der – 30 forskellige udsalgsteder hvor man kan købe billet og ingen af stederne står der Ankres Dos Reis… efter lidt skriblen og ynkelige forsøg på at ramme en udtale, der giver mening for en Brasilianer, bliver jeg peget hen mod den længste kø (what else:-). Og så går showet igang. På den ene side ses undertegnede, der lettere (læs: i den grad!) utålmodigt er ved at eksplodere. På den anden side ses et stk kvinde som ikke skal nå noget, og som tydeligt ikke har overvejet at grunden til at nogen skulle opholde sig i en busterminal er, at de egentligt gerne vil videre…Det lykkes kl.12.50 at komme frem i køen og sætte processen igang til tre billetter med pladsbestilling og afgang kl. 13 – jeg får dem i hånden kl. 13.02! Heldigvis kører busafgange åbenbart også på Brassilian time, så efter at have stormet igennem terminalen når vi lige bussen. Der er meeeget ro på bagsædet….
Ved ankomst til Ankra får vi (læs: en hjælpsom dame) ringet til Pousada (guesthouse) og hører næste skridt. Der er faktisk lidt skattejagt over det:-).Tag båden Filadelfia fra fiskerikajen! Efter en kort taxatur, lidt vaden omkring og venten i 10 brasilianske minutter (ca.en time) kommer plimsolleren og samler os op.1,5 time senere går vi i land på en strand på Ilha Grande. Pousada-mutter siger fint da vi ankommer. ” hvor var det godt at det lige passede med båden, og i slet ikke skulle vente”
Hun har i øvrigt i mellemtiden lige ændret min reservation fra 1 til 3 personer, fordi telefondamen, havde nævnt at vi var tre. Service!
Nu skal jeg slappe af.
11/11 fra zen til challenge- Aracatiba.
Vågnede til bølgeskvulp, solskin og udsigt! En dag der var lidt i zen tegn. Spiste morgenmad og tullede hen til den næste strand, bare for at røre sig. Læse og sove lidt i skyggen:-) Tullede tilbage til guesthouse og var så meget i egne tanker, at jeg blev vildt skræmt af en hønemor med kyllinger, der havde stået på lur bag en skraldespand, og sprang frem med et kæmpe Bøøh… Eller måske sagde den bare som en høne:-)
På dagens varmeste tidspunkt besluttede vi os for at tulle hen til en af verdens efter sigende kønneste strande, og da det bare skulle være en kort tur, begav jeg mig afsted i sommerkjole og klip klapper, med et net over skulderen med hele strandsættet incl. Ca. 2 kg Dostovjevski. Vi var tibage 5,5 time, 8 km og 2 bjergkamme (hver vej) senere…fandt nogle fine strande, men ikke lige den vi havde tænkt på. Og en ting er sikkert- Dostovjevski kommer ikke med på tur igen!
På trods af at vi alle flere gange har proklameret at vi er på detox efter kongres, sneg to af os alligevel en velfortjent øl ned til en ordentlig skudefuld paella.
Vi prøver at finde Laguna Verde igen imorgen.
Vågnede tidligt og lagde mig ud i hængekøjen til lyden af vinden i palmerne, mens verden omkring mig langsomt besluttede sig for også at vågne.
Af sted til denne fantastiske lagune med snorkeludstyr ( og Dostovjevski:-)
i tasken…og fin det var den da. Og idyllisk havde det sikkert også været, hvis det ikke var for de 50 andre, der var kommet til på samme vis. Må nok konkludere, at hvis man kan læse sig til, at noget er en perle, og man kan komme dertil uden fysisk anstrengelse, så er det nok ikke en ren perle længere.
Turen var dog på ingen måde spildt, for der i vand til livet hørte jeg det første engelske i flere dage, og fik frittet turisterne ud om hvor de boede og hvordan de var kommet til. De anbefalede deres guesthouse og udpegede ejeren. Og vupti havde man iført bikini midt i lagunen fået forhandlet en pris på et værelse.
Nu ved vi også hvor vi skal hen imorgen:-)
P.s. Glimrende snorkling
P.p.s På trods af solcreme har snorkling medført en lettere kulørt mås i rødlige nuancer…
Ilha Grande er et af de fedeste steder jeg har været på ferie. Hvis man som jeg er et gammelt r..hul, der husker hvordan fx Thailand bare vare mere exotisk i gamle dage, så er det her man skal være.
Vi havde aftalt en pris på 750 kr for en taxiboat for at komme til Abrao, og prisen virkede rimelig, da det skulle tage 3-tre! timer. I stedet tog det een. Er vi så blevet snydt? Eller fik vi en speed-upgrade uden at betale ekstra?
Abrao viser sig at være noget mere by- agtig, men stadig dejlig.. Og manden fra lagunen kunne kende mig med tøj på, så vores værelse var klar. Nogle af os beluttede os for en hike til Lopoz mendez (strand med bølger) og igen kan man ikke påstå at de fråser med skiltningen. Vi nåede at lave indtil flere glædesudbrud fordi vi troede vi var fremme, men så skulle vi liiige videre til næste strand.
Har i mellemtiden fået tiltusket mig en led forkølelse, med tilhørende feber, så kroppen har lidt svært ved temperaturreguleringen. Til gengæld holder den sig ikke tibage for at producere ngnot (snot) i rå mængder
jeg har ladet mig fortælle at kokosisen smager dejligt, og at der lugter af kloak fra badeværelset, men begge dele går mine besværrede sanser forbi..Vi har på vores færden lagt mærke til at der er rigeligt med skoler på øen, men det er ikke utænkeligt, at der er en enkelt ledig lærerstilling, for de er generelt usandsynligt dårlige til at lægge tal sammen. – heldigvis svinger det til hvis fordel fejlen er.
Rejsefællerne har søgt mod mere ekstravagante mål – cobacabanna – mens jeg nyder det sidste a paradis her og venter på at finde ud af om færgen sejler efter helligdagsplanen, når det er helligdag. Det er åbenbart ikke så givet, som man skulle tro.
Sluttede aftenen igår af med nogle englændere, som kunne byde på tequila fra Peru – og med den stadig stærkt begrænsede lugte/smagssans smagte det forrygende. Jeg overlevede også uden videre men.
Elsker at være i et land hvor der åbenbart intet unaturligt er i at vade rundt kun iført speedos og cowboyhat! På trods af det, er det med speedos vist mest et Rio-fænomen, for her på øen har der generelt været ødslet lidt mere med stoffet på herrernes side. Damerne bakker stadig op om “stop spild af stof” og så længe de undlader at hoppe, går det vel også.
Jeg traskede (og minder om at trasken her kun kan foregå opad eller nedad – aldrig sådan afslappet ligeud) ud til et vandfald og tilbage igen, og fandt derefter en plads på stranden, der i dagens løb havde udviklet sig til noget af et fluepapir pga. helligdagen. – og eftersom øl er billigere en cola, var der en fin opløftet stemning. Fik også tid til at turist-shoppe lidt, og kan kun ærgre mig over, at jeg sværger til Reef, når nu man nærmest får kastet Hawaiannas i nakken.Kastede mig ud i at prøve den offentlige færge, som rent faktisk afgik til tiden! Jeg har måttet spendere ca. 10 kr. Og tog turen sammen med alle de festlige mennesker fra stranden. Der var heldigvis ikke så stor tendens til søsyge, for der var bølgegang for alle pengene (og lidt til). Tilgengæld var der stor fest, hver gang færgen rullede…og det var ca. 800 gange:-)
16/11 Going homeTog den sidste nat på et resort halvvejs til Rio, og havde lykkeligt glemt at med resort følger høj musik ved poolen og jævnlige annonceringer over højtaler. Troede egentlig at jeg var rimeligt safe, da jeg bestilte filet mignon til frokost, men fik serveret -ja- kød:-) ca. 500g godt kød med bløde løg i et fad og en gaffel til…intet andet. 
Kunne ikke helt lure om jeg havde bestilt mad til 3, eller om jeg skulle have bestilt ris til? Proteindepoterne er i hvert fald fyldt op!
De har generelt været ret flexible mht. late check out, og her fik jeg også rimeligt nemt flyttet deadline til kl.17.
Mit værelse nåede oven i købet at blive gjort rent hele 2 gange inden jeg checkede ud (og efterlod det til rengøring en 3.gang – undlad venligst at konkludere, at jeg er et kæmpe svin, de er bare grundige:-) Det skal dog nævnes at første gang var på min egen anmodning, fordi jeg bad dem om at afkalke bruseren. Jeg kan ikke helt lure om det er mit lod i livet at rende ind i samtlige tilkalkede hotelbrusere i verden, eller om alle gør det, og man til kemilektioner burde tilføje at mange stjerner på dørmåtten rent faktisk ikke fjerner kalk i vandet!
Historien var egentlig slut her, men jeg fik lige en sidste oplevelse med. Når man nu er på resort er der naturligvis …….vandaerobic! Og i stedet for bare og ligge og kigge på, kunne jeg lige så godt lege med, men jeg blinkede en enkelt gang og pludselig var der så kun halvgamle mænd i poolen, som jeg så kunne hoppe rundt med i en bikini, der måske ikke helt er designet til den slags sportslige fornøjelser. – et ikke helt normalt aerobic- hold!
Over and out
Fie Mulvad-Thiim – Rio