Fielings.dk – En verden af oplevelser

Den ene oplevelse er vel lige så meget en oplevelse som den anden!

Hvis den ikke ødelægger mit generelle helbred, eller har omkostninger, der ødelægger hele rejsebudgettet, så er det noget at reflektere og forhåbentlig smile lidt over. Fx syntes jeg i øjeblikket ikke, at det var sindsygt fedt at få madforgiftning i Caribien og måtte løbe igennem immigrationskøen på Curacao, fordi jeg skulle kaste op. Men nu synes jeg faktisk, at det er et lidt sjovt billede, og  jeg tænker med glæde tilbage på de mange mennesker jeg stødte ind, som bare gerne ville hjælpe en kvinde, der havde det virkelig, virkelig skidt.

Det er det, det hele handler om. De mennesker jeg møder, systemerne jeg kæmper med, kulturerne jeg uforvarende vader ind i og de situationer jeg ender i. Og der er bare så meget mere af det, når man rejser alene 🙂

Jeg skriver om det, fordi det er som terapi for mig. Og hvis du kan få et smil frem eller bliver inspireret til fremtidige rejser, så er det bare en bonus.

God fornøjelse

Fie

Generel disclaimer: Hvis og når jeg på nogen måde gør lidt grin med nogle af de mennesker jeg møder, er det min hensigt, at det udelukkende skal ses som en beskrivelse af et kultur clash og ikke et forsøg på at fremstå som dommer over, hvad der er den rigtige måde at agere på.  Fx kunne jeg en dag måske finde på at joke over englænderes, i mine øjne proletariske, måde at omgås rødvin på: Small, medium eller large glas, som så fyldes til kanten. 😉 Det betyder ikke, at jeg synes de er dårligere mennesker end mig.  – Vi har bare et lidt forskelligt syn på hvad der er vigtigt i verden 🙂