2017 16.-31. Oktober
17/10 Må man flirte i paskontrollen?
Er røget afsted med den sædvanlige mængde research (meget, meget lidt), og i flyet tog jeg mig selv i at tænke, at jeg måske skulle have overvejet om Oman stadig var et genialt valg, når jeg lige rykkede ferien en måned frem. Det bliver varmt!
Jeg nåede også at stå af flyet og tænke, at dagbogen hang i en tynd tråd, fordi der intet spændende var sket på turen…. “Gad vide om jeg simpelt hen bare har mistet observationsevnen…”. Men så gik jeg lige 100 m mere og kom ind i ankomsthallen. Og her er de jo så. Først de sure kvinder, der sælger visum, og har en attitude, som om de er på strafarbejde. Og så de arabiske mænd i i kjortler der er så hvide, at jeg tænker at de må have tre liggende i reserve i tilfælde af at de kommer til at lave noget, eller får serveret spaghetti bolognese i kantinen. Begge dele er vist ret usandsynlige…. Men de er søde og smilende og utroligt velplejede, og jeg kan ikke helt beslutte mig for om det der knivskarpe sheik-look er sexet eller fimset. Den smilende kjortel-mand i paskontrollen kigger på mit pas og kigger på mig …og på mit pas…og på mig… han smiler stadig, og jeg står og overvejer om det er dybt upassende at smile tilbage…. Det bliver sådan lidt halvt. Så bliver der kaldt endnu en velplejet, smilende fyr over som kigger mig længe i øjnene og på mit pas og på mig..og på mit pas… Kørekortet må på banen, og det billede er jo ikke ligefrem nyere, så sættet ryger over til 3.mand som kigger og smiler… og nu kan jeg simpelt hen ikke lade være med at smile (måske med snert af nervøst grin) og vinke 😉 Får et kæmpe smil tilbage…Og endelig beslutter de sig kollektivt for, at jeg godt kan gå for at være et match til mit pas. Jeg bliver sendt videre med et par smil. Jeg aner ikke hvad de synes var galt, men det er sgu meget godt gået at man føler sig let flirtet med, samtidigt med at man er mistænkt for at være terrorist.
Er checket ind på hotellet og trisset rundt i området vest for Muscat. Og den er god nok mht. sæsonen. Jeg er den eneste ikke-arbejdsmand, der har sat en fod udenfor aircon.. Og kan konkludere at der er et helt sindssygt antal “Spasalong for men” i byen….
Dagens horoskop i Muscat Daily: The love you feel for everyone today draws new people into your orbit. You are in love with all, even people you couldn’t stand yesterday 🙂
Havde booket et dyk om eftermiddagen på den anden side af byen. Og med endnu manglende forståelse for afstandene begyndte jeg at trisse derudaf fra morgenstunden. Endte på et glimrende oil&gas museum langt fra alt og derfra var det tid til en taxa. Først bitchede jeg lidt over prisen, fordi jeg troede jeg blev tørret for 5 km tur….og så bitchede chaufføren over prisen, da det gik op for ham at der var hele 20 km “too much road..” klynkede han. Dykket var glimrende ( og det dyreste til dato..). Det lykkedes mig at få nogle seriøse hudafskrabninger på foden. “Pas på der er glat” sagde de – “ja ja” sagde jeg og svattede .
19-20/10 Mallorca er right next door
Mit hotel er lidt taggy men er efter Muscatforhold ret rimeligt. Eneste anke er at aircon’en til morgenmaden larmer så meget, at havde det været en engelsk byggeplads, havde der været påbud om høreværn…
Til gengæld ligger vi et spytkast fra Grand Hyatt og har en deal om brug af deres pool&gym for sølle 80 kr. Så med en fod der afviser alle sko og mantraet “’cause I’m worth it” investerede jeg i en dag i luksus…kun for at konkludere at jeg lige så godt kan tage til Mallorca i juli (dog uden kampen om liggestole). Danskere og tyskere i poolen..incl. Den klassisk danske chartermand: ca. 65, ret brun og med guldkæde. Og charterdame: ca.65, blomstret badedragt og solhat.
Og alle lokale påklædningsregler har vi vel betalt for at slippe for…..Syntes dog alligevel at det var lidt mærkeligt at sidde og smøre måsen ind i solcreme lige foran en arabisk mand med poolens eneste indpakkede kone, så søgte tilflugt til den øvelse på badeværelset.
20-21/10 På jagt efter en ged i ørkenen
Opgav den socialistiske tanke om offentlig transport, og har nu fået mig en bil. Oman’s mindste bil med en lillebitte motor, som er udstyret med automatgear, som er indreguleret af en fyr i en hashtåge. Tænker jeg – der er intet, der skifter rettidigt.
Nogen vil nok mene, at det er rimeligt dumt at tage i souq fredag kl. 11:50, og havde jeg tænkt over, hvilken dag det var, havde jeg nok gjort det anderledes… men egentlig var det perfekt. 10 min til at mærke stemningen, og derefter var alt lukket helt ned og jeg kunne trisse rundt og nyde roen. Jeg havde jo alligevel ikke tænkt mig at købe noget
Lørdag forlod jeg Beach Bay hotel og ville lige et smut forbi Stormoskeen. Dresscode politiet var på mærkerne og selv den mindste snert af ankel, gav en afvisning, hvorfor mange kvinder måtte gå rundt med gevaldig hængerøv. Jeg kunne heldigvis trylle mine bedste pyjamas bukser frem. Hvorfor h. har allah/gud/whoever skabt os med ankler, albuer og bryster, hvis det skal opfattes som kriminelt bare at antyde at de eksisterer.
Herefter lidt pitstop i et sinkhole og en kløft (wadi) for til slut at “drøne” mod ørkenen.
Jeg elsker ørkenen! Kl. 17 kørte ørken-Camp-ejer- beduin Abdullah mig ud for at se solnedgang. Og så var der en stille time med meditativ stemning.
På returvejen skulle han lige hjælpe en kamel med at føde. Jeg har slugt en del kameler i mit liv, og nu har jeg så også set en blive født..Ihærdigheden for sådan en unge ift. at rejse sig op på ca. 1m lange ben inden for time kan kun gi’ respekt. Ligeledes gi’r det også lidt respekt, at hans kjortel stadig var helt ren efter fødselshjælpen. Hvad dælen er de lavet af??
Det er åbenbart store fødedag, for Abdullah manglede en højgravid ged, og han var ganske overbevist om den nok havde født og lå et sted i ørkenen med kid som ikke kunne gå. Så jeg fik lov at køre med ud i mørket og lede efter en ged i ørkenen – ikke en situation jeg havde oddset på at skulle være en del af.
Vi fandt ikke geden.. ..
Har et fint beduintelt, men sengen er flyttet ud under stjernerne✨✨
23/10 Fra ørken til beach camp til turtles
I en rus a spontanitet havde jeg tænkt ” nææh – der er en ø på kortet. Den skal jeg da ud på..” Forlod ørkenen og kørte 342 km til færgelejet..Har stadig ikke fået helt styr på kort versus virkelige distancer 😉 Heldigvis gennem fantastisk landskab og gode veje. Kun udfordret af at deres skiltning ikke altid er helt klar, for en med dansk kørekort. Fx er rækkefølgen ved vejarbejde “80 km” skilt (ok – den fanger jeg) – > “slow down” skilt (slow down til hvad?? – kan ikke se at nogle af de andre sætter hastigheden ned) -> og vupti .. Efter x km kommer der lige sådan et 30 km/t bump, som godt nok har nogle slidte gule streger meeeen.. Jeg har en mistanke om at de kun har lært at lave en type bump i skolen. Det er den samme type på landevej og i byen..Den virkelig nasty type!
Til gengæld er der to typer færger til øen Mashira. Den med planlagte afgange, som man kan reservere på forhånd (naturligvis ikke på nettet eller på tlf. – det havde været for nemt) og den, der er en virkelig gammel pram, er 3 gange så lang tid om det og sejler når den er fyldt. Gæt hvilken en jeg havnede på 🙂
Var lidt spændt på om min lille bitte bil rent faktisk kunne køre frem til min bookede beach camp, men havde set at den lå 2,7 km fra hovedvejen, så om ikke andet kunne jeg vel gå det sidste stykke. Både jeg og bil kom frem i mørket. Til en helt øde camp, bortset fra personalet, nogle katte og et par kameler. Kitesurfing sæsonen er åbenbart maj-september.. Jeg er ved at tro, at jeg har et helt særligt talent for at ramme off-season. 
Stod op til sandstrand og flamingoer og fine farvede hytter i Mashira Beach Camp. Personalet viste ikke synderlig interesse i at lave frokost og aftensmad til mig, og udpegede snedigt seværdigheder rundt på øen, så jeg kom fobi den eneste by, hvor man kan få mad “it’s better you eat there..” 🙂
Og så lykkedes det mig at køre fast i sandet. Spottede et lille bjerg, der så ud til at kunne vandres op på, og vejen derhen så også god fast ud. Altså lige bortset fra de 2 m med blød sand, jeg ikke havde set før jeg sad i det. 4 flinke lokale fyre stoppede og fik mig fri og spurgte flere gange hvad jeg dog lavede der i sådan en lille bil. Jeg kiggede ned i jorden som et uvornt barn og lovede skamfuldt at jeg ville blive på vejen fra nu af. Så ikke noget bjergbestigning til mig..
Efter 2 nætter forlod jeg de kulørte hytter i Beach Camp og kørte til færgen. Den hurtige af dem denne gang. Satte mig op i salonen og så den ene helt tildækkede kvinde (kom til at tænke på Sorte Slyngel 😉 ) efter den anden komme ind. – Jeg må indrømme at jeg har det lidt svært med det. Jeg har virkelig svært ved at forestille mig , at der er et hjerteligt, smilende væsen bag alt det sorte, selvom det nok er sådan det er.
Undrede mig over at der kun var kvinder og nogle få mænd med børn på færgen…Indtil det ½ time senere gik op for mig at der var en herresalon og en familiy salon. Mænd med børn må altså godt se på damer (sort stof) ?
Kørte frem til Ras Al Hadd for en overnatning og et besøg i Turtle nature reserve. Et besøg, hvor grupper af turister går rundt i mørke og forstyrrer havskildpadder i deres æglægning. Meningen er at man skal bevæge sig helt stille rundt uden lys og kun følge guiderne. Tydeligvis en meget svær besked. Jeg havde lidt lyst til at råbe “SHUT THE FUCK UP” og “hvilken del af “det er virkelig skidt for turtle, hvis du lyser den i øjnene” kunne du ikke forstå??” ca. under hele turen.
Når det så er er sagt, var det ret fantastisk at komme så tæt på de store dyr og et par klækkede babyer, og nu sidder jeg tilbage med fascinationen blandet med lidt skam over at have været en del af den aftens show. (Det påstås, at de har helt styr på hvilke hensyn der skal tages til padderne, men jeg er ikke helt overbevist)
Det er pt off-season for turtle nesting 😉
24/10 På jagt efter kaffe og en tur på Omani værtshus
Jeg er stor fan af arabisk kaffe, og jeg befinder mig i Arabien. Det burde være et fantastisk match. Alligevel har jeg aldrig fået så meget Nescafé Red i mit liv.
Så jeg satte mig for at opstøve en ordentlig kop kaffe☕️ Standsede ved et sted med havudsigt og et Coffeeshop skilt, og gik ind. En fyr fulgte mig fra porten og op til døren, og da han så ud til at være klar til at tage imod spørgsmål, sagde jeg “coffee?” Og han svarede ” no, sorry, sleeping”. Klokken var 10.45, jeg stod på en coffeeshop og manden, der kunne lave kaffe, sov.
Jeg tror, at en af grundene, til at jeg er vild med Oman, er at de ikke er overdrevent entreprenante. Men alligevel….
Kørte videre og fandt et lille skur, hvor der sad 7 mand og spillede et højrøstet og intenst spil Domino(tror jeg). Hele hytten osede af kardemomme, så jeg tænkte at det ikke kunne gå galt. Bad om kaffe og fik ….Nescafé Red Har nu lært at specificere min kaffe lidt bedre. 
Og så til aftens udskejelser. Jeg havde spottet et skilt mod pub, så fødderne gik den vej. Blev ledt op ad en bagtrappe og åbnede en dør, der på ingen måde signalerede “Turist”. Bag døren var der en bar. Et røgfyldt lokale, et billardbord og ca. 25 Omani mænd. 0 kvinder. Tænkte at det blev lige mærkeligt nok, og lukkede døren igen. Men jeg var naturligvis blevet spottet. Barens ældste mand drønede efter mig, hev mig ind og bød på øl og smøger. Jeg kan ikke påstå at jeg følte mig overset derinde.
Hans ordforråd var nogenlunde begrænset til “Hello – how are you?” og “no money – no honey” (det sidste blev flettet ind i en længere håndtegnsforklaring, jeg ikke fattede en brik af)
Så jeg sad og smilede, og han sikrede hårdt at ingen andre mænd talte til mig.
Om han vitterligt troede, at jeg var til salg står hen i det uvisse, men det var sgu sjovt
Jeg stak af efter en enkelt øl.
26-27/10 Hjælpsomme Omanier og et værre gedemarked
For dælen de er gode mennesker de Omanier.
På grund af min let hærgede fod, fik jeg ikke det fulde udbytte af Wadi Shab kløften i første hug, så nu, efter en uge, returnerede jeg. Blev genkendt af bådejer ( man betaler 17kr for en 2 min tur til modsat bred) Hussein som iført en Mærsk Drilling t-shirt spørger til min fod. Pænt godt husket! Unge Hussein lader nogle andre passe butikken, og insisterer på at holde mig ved selskab på vejen. og han kan så opsnappe lidt pænt dansk undervejs – fx “for satan” og “fuck” når jeg er ved at ryge på røven på glatte sten.
Drog videre til Nizwa. Abdullah i ørkenen havde anbefalet animal souq fredag morgen, så det skulle prøves. Jeg tænker, at “et være gedemarked” kommer herfra Der var i hvert et mylder af mænd og brægende geder. Ifølge Abdullah – den bedste larm i verden. 
Gik videre til grøntafdelingen. En hurtig konstatering, var at størstedelen af mændene var samlet omkring melonerne.
Videre til Al Hamra, hvor jeg ikke havde den præcise adresse på mit Guest House. Kørte lidt rundt, uden at finde noget der lignede, og endte ved et hus i bunden af en villavej (grusvej med villaer). Før jeg var kommet helt ud ad bilen kom de ud fra huset og spurgte om de kunne hjælpe
Viste dem adressen, som ikke kunne findes på mit offline map… og inden jeg rigtig nåede at blinke, har den ene fyr koblet min telefon på sit netværk, kigger lidt på online markeringen og som den mest naturlige ting ta’r han mine bilnøgler, sætter sig ind i min bil og begynder at rydde op så jeg kan sidde på passagersædet. Hans ven følger efter i egen bil. Det viser sig, at jeg ikke ledte efter et guest house , men en kæmpe villa med billard, bordfodbold og bordtennis. Og jeg er lejeren af hele molevitten. Også kaldet Al Hamra Rest House
De 2 mænd sikrer sig, at jeg er godt på plads, og kører så igen.
Indtil videre har jeg på intet tidspunkt følt mig utryg eller haft behov for at overveje situationen en ekstra gang. I ❤️Oman.. Altså lige bortset fra alt det tøj jeg og de andre kvinder skal ha’ på. Efter sigende har de en crime rate på 0, men jeg har passeret både fængsler og ret store politistationer. Det må være præventivt….
Jeg har et par gange forvildet mig ind på en lokal restaurant og må ydmygt bede om en gaffel, for jeg kan simpelt hen ikke forholde mig til at få hele klør 5 fedtet ind kylling og ris. Velvidende at det ikke bare er pinligt, men også ret besværligt at pille en kylling med kun en gaffel.
Allernådigst, men med den største venlighed, bliver der så også sat servietter foran mig.
Har i dag været på vandretur i bjergene med en indisk guide, som også kunne fortælle lidt om samfundsforholdene, der afviger en anelse hjemmefra.
- Når en mand fylder 22, får han en grund af Oman. Hvis han har uddannelse og job skal han selv betale for at få bygget et hus. ( så vidt jeg ku’ forstå)
- Når han så skal giftes ( og det skal han) skal han lægge et ret stort Security deposit til kvinden, som hun får ved evt. skilsmisse (hvilket er muligt men svært).
- Man kan ikke, ikke være gift, for alle sociale systemer bygger på at man er det. Altså bortset fra hvis man er skilt, for så er der en karantæneperiode, for begge parter.
- Man må ha’ 4 koner, men hvis man har sex med den ene, skal man også ordne de 3 andre, så det stiller jo visse krav til manden, hvilket måske forklarer hvorfor det ikke er så udbredt. Ud over at det selvfølgelig er ret dyrt. Tror i øvrigt at det er islam diktat mere end Oman specifikt.
28-30/10 Mountainbike og det lakker mod enden
Slutter min Omantur af med at bruge det sidste krudt på en forrygende mountainbiketur i bjergene 
og så et døgn ved poolen i lidt thai-luksus. Stilen er thai, men ligesom al anden arbejdskraft i landet er personalet en god blanding af asien. Bare ingen omanier – hvilket giver en lidt mere afslappet stemning ved poolen Hotellet har dog sikret at elevatorstemmen er 100% autentisk dårligt thai-engelsk. Hvilket jo også sætter en vis stemning
Til gengæld er det meget lidt thai-agtigt, at de ikke har styr på bevilling, så den fedeste rooftop bar sætter stemningen med fruitjuices i alle farver. Må erkende at jeg havde sat næsen op efter noget lidt stærkere. Særligt efter at jeg i Al Hamra, var krøbet til korset og havde købt en Bavaria 0% alkoholfri øl, for at komme hjem og opdage at man i Oman ikke er for fine til at blande jordbærsmag i. Det er dæleme ikke i orden!
Det begynder at blæse køligt her til aften, så nu skrider jeg. Tak for denne gang Oman. Det har været aldeles fantastiske 2 uger.
Et land hvor:
- Man som turist oplever en kønsfordeling på 90-10 i mændenes favør
- Altid bliver godt behandlet, selvom man konstant er under dressed – både i stil og mængde.
- Jeg aldrig fattede, hvad de kjortler er lavet af
- Omani kaffe er virkelig svært at opdrive..
- Der helt naturligt er en skøjtebane i hvert et mall
- Der nogle gange er lige lovligt meget tryk på toilet-spule-mås-slangen (har efterhånden lært det)
- Hvor der altid lige står en helt afslappet dromedar et sted i nærheden. Nogen gange på kørebanen.
- Hvor jeg gentagne gange, tænkte at der var en mislyd i bilen, og bare måtte konkludere, at det var mullahen, der var gået i gang et sted i nærheden.
Fakta;
Flyselskab: Qatar (Helt i orden) Billeje: Budget (Ikke helt i orden) Køreforhold: (Absolut i orden) Public transport: Ikke værd/umuligt at gå efter Prisniveau: Rimeligt dyrt. Specielt for turist-aktiviteter Hygiejne: I top Drikkepenge: Meget svært at gennemskue. Ham på tankstationen behøver vist ikke at få. Hvis der ikke var de 8+9% tax på regningen, lagde jeg lidt oveni. Alkohol: Skal købes i lufthavnen eller på hotellerne/store restauranter. Beklædning: Meget stilfuldt og konservativt. Det danske praktiske vandrelook virker temmeligt casual. Og kvinder er mere tildækkede end nogen andre steder jeg har været.
| 17 | by | Muscat | Beach bay hotel Muscat | |
| 18 | dyk | Muscat | Beach bay hotel Muscat | Extra Divers |
| 19 | pool | Muscat | Beach bay hotel Muscat | |
| 20 | souq | Muscat | Beach bay hotel Muscat | |
| 21 | Moske+ørken | Wahiba | Wahiba Beduin Rustic camp | |
| 22 | Ø | Masirah | Masirah Beach Camp | |
| 23 | Ø | Masirah | Masirah Beach Camp | |
| 24 | Turtles | Ras Alhadd | Ras Al Had Guesthouse | |
| 25 | Pool | Sur | Resort Sur Beach Holiday | |
| 26 | Souq+mall | Nizwa | Majan Guest House LLC | |
| 27 | Animal souq | Nizwa/Alhamra | Alhamra rest House | |
| 28 | hiking | Alhamra | Alhamra rest house | Oman Bike&Hike |
| 29 | Bike | Alhamra/Muscat | Centara Muscat Hotel Oman | Oman Bike&Hike |
| 30 | Muscat | airport |