25/10 – 2019 Jeg holder af ferie!
Costa Rica it is. Som sædvanlig har jeg valgt en destination uden at tage sæson-anbefalinger alvorligt. I dette tilfælde tyder vejrudsigten på at jeg godt kunne have lavet et smartere valg.. Vi får se – mantraet er jo at alt er en oplevelse 😊
Jeg forlader flytterod, lidt byggediskussioner om tagterassen, møbelsalg og andet godt bag mig, og kl.4 går jeg mod metroen, mens jeg tænker over, at det er sidste gang jeg kommer til at tage den vej i lufthavnen. Mens jeg venter på Nørreport, er jeg så heldig at blive underholdt af en gut på ca. 20 år, der nok havde brugt det meste af natten på alkohol. Dialog:
Ham: Ka’ du ikkkkk lige vis’ noget mere?
Mig: 😲🤔🤔😲
Ham: Ja, altsjå om du vil ha’ min kammerat eller mig..🥴
Mig: 🙄🙄
Jeg holder af ferie 😊
….Flyene går planmæssigt, jeg glemmer ikke noget i security, og går også glat igennem immigration til Costa Rica, selvom manden med stemplet var godt oppe i årene, og jeg ikke var helt overbevist om at han ville klare kraftanstrengelsen ved at presse stemplet helt ned. Men han overlevede og jeg kom igennem.
Har efter mange lange overvejelser besluttet mig for at leje en bil. – Påvirket af det varslede vejr, tænkte jeg at fleksibilitet kunne være godt. Men selvom jeg er en dreven rotte indenfor rejseri, er der stadig masser af læring. Fx havde jeg ikke lige tage højde for at med 15 timers dagsflyvning og 8 timers tidsforskel, ville jeg nok være en smule jet-lagged til 3½ timers kørsel. Så efter at have fløjet halvvejs rundt om jorden ender jeg med et hurtigt pitstop på McDonalds. Hvor bestillingen ”Large Coffee” udløser panik, og alle lige må vente lidt, mens de fisker hende frem, der kan tale engelsk. Hun synes så til gengæld at det mest naturlige push-salg til en stor kop kaffe er: ”do you like pineapple?”
Mig: 😲😲……..Vi er enige om at jeg bestilte kaffe ikk’?
Tilbage på vejen, kan jeg konkludere, at jeg enten har taget en anden vej end den hurtigste. Eller også gælder rejsetiden kun når der ikke er andre biler på vejen. Hvilket ikke lige var tilfældet.
Jeg har de seneste år prædiket, at når jeg rejser alene, gør jeg meget ud at komme frem inden det bliver mørkt. Mørke + 2 timer senere ankom jeg til hotellet, hvor jeg efter sigende har udsigt til både vulkan og sø 😊 Det finder jeg ud af i morgen.
26/10 Den der vulkan.
Den var god nok. Der var både vulkan og sø og udsigt…Og telefonmast…, hvilket giver fantastisk netværk, men passer virkeligt dårligt ind i paradis.
Jeg kan heldigvis konkludere, at norske vejrtjenester ikke er knivskarpe på vejret i en Costa Ricansk regnskov og at det fede ved jetlag, er at det slet ikke føles skidt at stå møgtidligt op. For det er åbenbart mellem kl. 5 og 11 at vejret er godt…Så det blev til en effektiv morgen. En kort løbetur, en solid morgenmad (med rice&beans) og så en vandretur i Parc Nacional Volcán Arenal. Og mens jeg så går og er lidt skuffet over at krokodillerne ikke poserede for mig ved søen, og at jeg i øvrigt ikke så andet end firben, må jeg konkludere at ornitiloger “just have more fun” da en ældre herre, på stien, ekstatisk udbryder “oooh look at that creeeamy white chest and black head.” Jeg så den også. Det var en fugl 😉 – Ole Tønder– den var til dig 😉
Nåede også lige et smut i reptile zoo, hvor jeg blev imponeret over hvor mange forskellige slanger de har i landet 😱😱 og hvor sociale OG sløve green iguanas kan være på samme tid.
Indtil videre klarer jeg mig ok, på trods af mine stærkt begrænsede spanskkundskaber. Så egentlig er det jo nok de lokale, der klarer sig ok 😉 Smiler og føler mig 20 år yngre, når jeg bliver tiltalt amiga…selvom jeg har en mistanke om at det ville svare til hvis manden i billetsalget i Tivoli sagde “hvad kan jeg hjælpe dig med, min pige”.
Og så kager jeg rundt i Hola, bon dia, buenos dias, og en 4. variant jeg ikke har afkodet endnu..
I øvrigt må jeg sige at nutidens danske fodboldspillere tydeligvis godt kan brande sig selv bedre i Mellemamerika, for Michael Laudrup bliver stadig gravet frem, når jeg siger Dinamarca.
Efter kl.13 høvler det ned… Så der er ikke meget andet at gøre end at tage sig en jetlag-morfar og derefter søbe hvidvin, mens man kigger på vulkan/skyer og glæder sig over ikke at skulle nå noget som helst.
Kl. 17:30 er lyset slukket!
27/10 Hanging Bridges & Hot springs.
Her er faktisk lidt kedeligt! 🙂
De gør det faktisk ikke let at skrive en sjov dagbog. Alle jeg har mødt er søde og rare og hverken urimeligt ineffektive eller overdrevent entreprenante. Og det gælder både kvinder og mænd.. Jeg har rejst i lande hvor mændene var dovne og kvinderne effektive, i andre var mændene flinke og kvinderne gemt væk osv.. Men her… ja her ser det indtil videre bare ud til at gå sin gang for begge køn…. Og det er selvfølgelig godt – men ikke særligt sjovt 🙂
Tog til Mistico Hanging Bridges fra morgenstunden. Og det er tæt på at være et af de fedeste steder jeg har været i verden. En regnskovstur, hvor de har strøet lidt hængebroer ud i forskellige højder. Den højeste i 90+ m. Man skal ikke lide af højdeskræk, men ellers er det helt fantastisk easy-access-nature. Og meget fedt at det er lavsæson, så det kun lige var på den første bro, at der var flaskehals pga alle de instagram fotos, der skulle tages.
Ikke ét stykke affald og fred og ro. Faktisk er det mest støjende jeg har oplevet på turen indtil videre amerikanske mænd, der synes det er helt ok at lave højlydte facetime opkald midt i restauranten. Det er faktisk lidt kedeligt 😉
Efter broerne fandt jeg floden med varme i – også kaldet hot springs. I stedet for et større resort&spa valgte jeg at “go local” og bare finde en sti ned til floden og så ligge der og dase lidt i naturspa og nyde regnskoven omkring mig. Kan klart anbefales.
28/10 Transit og en hytte i træet
Efter tre dage omkring Arenal på Hotel Castillo del Arenal, var det tid til at skifte. Destination Santa Elena.
Her er der ca. 1000 reklamer for ziplines (svævebaner)… men efter at have kørt i bil til Green tree B&B, behøver jeg faktisk ikke yderligere adrenalin-kick de næste par dage.. Der er næsten kun pæne ting at sige om Costa Rica, men deres hovedveje som bliver til grusveje, som bliver til jeg-kommer-aldrig-op-igen 😱 stejle grusveje bliver jeg ikke rigtigt fan af. For slet ikke at tale om dem, der efter 15 min kørsel ender i en flod. 😣
Jeg skulle egentlig bare ca. 45 km fra El Castillo til Santa Elena, men manglede lidt en bro, så det blev i stedet ca. 150 km. Men en køn tur var det 😊
Passerede på vejen noget der mindede mig om Tøserunden: omkring 100 blege damer i alle størrelser på mountainbikes, der var godt pyntet, fordelt ud over et par gode bakker.. Et helt særligt syn. Og kun lidt farligt, når de holdt pause midt vejen lige efter et hårnålesving. 😉
Fandt min træhytte, og den er dæleme nice!
29/10 En dag i første gear
Det fede ved at bo i en træhytte med bliktag, er at man kan høre alt. Fx når et rovdyr går på ens tag midt om natten. Så kan man faktisk godt synes, at det er lidt mørkt og afsides… og lidt fedt 🙀 Ved nærmere analyse var det nok bare en myre der trampede lidt😉
Har i dag kørt lidt rundt i området og tror at jeg har kørt mere i første gear end resten af mit liv sammenlagt. Der er ikke 2 m, hvor det bare går ligeud, så jeg har opgivet at tage en løbetur, og har i stedet “bare” vandret rundt i Monteverde cloudforest. Der kan man nyde mere regnskov på en caribisk/pacific’sk skillelinje med mellemhøj puls😉. Jeg forestiller mig at der kunne være en fantastisk udsigt – hvis det altså ikke lige var for en kæmpe sky🙄
Eftermiddagen gik med et let chokoladekursus, hos en lokal amerikaner, der var ganske underholdende. Jeg kalder det virksomhedsbesøg😋
Har det meste af dagen jagtet en afslappet cafe-plads i solen. Ud over at det ikke er noget de gør så meget i i bjergene ( måske fordi det 95% af tiden enten er for varmt eller regner), så har mit samarbejde med solen også været udfordrende:
Jeg sætter mig ind i bilen-> Solen skinner.
Jeg glæder om over at solen skinner, stopper og stiger ud -> Det begynder at regne
Repeat!
Bookede en night walk på The Green Tree B&B, og fik en fantastisk introduktion til alverdens småkravl – og lidt større kravl. Og selv de taranteller vi fandt😱, ødelagde ikke min nattesøvn😴 Leaf cutting ants er i øvrigt ret fascinerende.
Efter mange timers research er næste destination Playa del Coco🏖
30/10 Vamos a la playa
Jeg spurgte B&B ejeren, hvor lang tid det skulle tage til Playa Del Coco. Ca. 2 timer, svarede hun. Jeg var skeptisk🤓😀
2 timer (og en enkelt detour, der stoppede med et lille håndskrevet skilt med “ dead end” 🙄) senere var jeg ca. halvvejs.
Lavede derefter planlagt pitstop ved Llanos de Cortes vandfald, hvor der var fantastisk og udover mig var en livredder, 2 guider, 1 fed leguan og et par sommerfugle. Lavsæson er ikke altid skidt🤩
Herfra var der faktisk asfaltvej til stranden, så jeg ankom 5 timer efter afgang fra træhytten …
Besluttede mig for at udnyttes at det var fladt og at solen skinnede, så jeg tog løbetøjet på…..15 min senere løb jeg i tropisk regn😁
Ved turens slutning kom jeg forbi et dykkercenter og besluttede at stoppe. Jeg har aldrig før booket dyk iført gennemblødt løbetøj. Og jeg tror heller aldrig de har fået sådan et drop-in før😂
Så i morgen står den på dykning.
Mulighederne er uanede her i landet, men mine dollars har godt nok også ben at gå(sprinte) på.
Tror snart at jeg bare skal ligge helt stille på stranden 🏖😎
En lokal insisterede for resten på at efter d. 2/11 er regnen slut🤞😀
31/10+1/11 Easy living
Det blev til hyggelig dag på vandet med 3 dyk, og selvom det var rart at få hovedet under vand, så kan denne del af Stillehavet hverken prale af sigtbarhed eller farver. Men der er masser af fisk i alle størrelser. F.eks. fik jeg som noget nyt hilst på guitar-ray (navnet pga. Ligheden med en el-guitar)
Playa del Coco er ikke noget kulturelt paradis. Det tyder på at byen er en naturlig base for hr&fru USA , hvilket skinnede rigtig godt igennem til Halloween i byen igår. Jeg har i øvrigt sjældent set så meget slutty police samlet på et sted. Og jeg er (heldigvis) heller aldrig før blevet budt på chokolade af en ældre herre i badekåbe… Blev også passet op af en mand med næbmaske, der stak mig et stykke chokolade og sagde “would you like to touch my pecker 😜”
Kan konkludere at Halloween overhovedet ikke er for børn.
Har haft virkelig svært ved at få døgnet på ret køl. Specielt fordi aftenerne har været meget stille i bjergene. Nu er jeg så endeligt nået der til, hvor jeg ikke har overdrevent meget lyst en drink kl. 10 om formiddagen, og kan holde mig vågen efter kl. 20…. Og så er det faktisk sådan at jeg er landet et hvor flere starter alkoholindtaget omkring kl 10🙄
Solen skinner og jeg har besluttet at slappe helt af😎
1/11 Easy living
Ja, der er jo ikke meget at skrive hjem om, når man bare slapper af. Først lidt på stranden, så lidt I hængekøjen, så lidt på stranden… you get the picture..Og ja – det er som om vejret også har kigget I kalenderen. Det har ikke regnet siden vi ramte 1/11. Prøvede faktisk at leje en mountainbike, men når jeg stod i cykeludlejningen og pegede på én, var svaret flere gange ” nej, nej, det er staff bike – du kan leje denne her..” Og så pegede de på en citybike uden gear – Ikke helt det jeg var ude efter. Så hellere fede den.
Fandt en lille frokostrestaurant Café Corazón. Et sted der mere ligner et Nørrebro hipstersted (Og ja – jeg ved godt at Nørrebro hipsterstil ikke er opfundet på Nørrebro 
) end det billige mexicanske køkken, der er dominerende i byen.
Her fik jeg smagt på Koffebucha – noget fermenteret kaffe, ingefær og ananas. Det spiller overraskende godt.
2/11 – Dovenskaben må have en grænse, så det var tid til skifte. Next stop Santa Teresa. Efter mine udfordringer i bjergene, gjorde jeg en del ud af at vælge ruten med de største veje… man kan faktisk komme til at sætte ret stor pris på asfalt😉 Og alligevel lykkedes det at tage en meget ensom “smutvej”, der ramte en lille-bitte flod efter 30 min kørsel. Efter at have set et par motorcykler køre over, besluttede jeg at det ku’ jeg også. (Selvom udlejningen havde tydeliggjort, at alt der havde med floder at gøre er 100% egen risiko) Derfra blev vejen bare være. Et stort muddehul… det ta’r vi også. Og så kom muren. Den der vej, jeg ikke ku’ komme op ad og måtte gi’ op på halvvejs. Trillede stille og roligt baglæns ned, mens jeg accepterede at skulle køre et par floder og 1 time retur. Men ved foden af bakken stod så en flink mand med sin motorcykel og spurgte om han ku’ hjælpe. Det endte med at han fik nøglerne, jeg satte mig på passagersædet, og så bankede han bilen op over bakken🙏
Derfra var det piece of cake – relativt set.
Er ankommet til Santa Teresa – surf town. Og sætter pris på udskiftningen af hr&fru USA i golfvogne, med en lidt mere fit version med surfbræt.
Er checket ind på Believe yoga & surf lodge😍
Og tænker at hvis jeg “believer” rigtig meget, kan det da godt være at jeg skal have fødderne på et bræt. Starter med yoga🙏
3+4/11 – yoga-yoga-yoga-surf
Believe Yoga &surf lodge er et helt fantastisk sted, med en masse solorejsende. De har en lidt pudsig organisering, hvor jeg endnu ikke har fundet ud af, hvem der har ansvaret for hvad- og jeg er heller ikke overbevist om at de selv ved det. Der er fx et par meget søde, meget blonde finske volounteers, som sidder i receptionen, og kan svare på absolut ingenting😀
Har været en tur igennem hatha, vinyassa og yin – det sidste med en instruktør, der kævlede fra start til slut med en længere analyse af aauummmm. De andre syntes det var “amaaazing”.
Og så måtte turen jo komme til surf 🏄♀️
Hoppede på surfbussen kl. 8:30 med en del andre begyndere. Efter at have prøvet det i Marokko – hvor jeg konkluderede, at når jeg har 0 balance, er tung i røven og har korte arme 🙄, så surfing altså er en genial sport for mig – var forventningerne begrænsede.
Men, men, men jeg fik faktisk fødderne op på det bræt – indtil flere sekunder af gangen.🤩🤩
Syntes egentlig det var lidt stramt med 55$ for kun 1 1/2 times træning… Det viste sig at være rigeligt lang tid, til at blive fuldstændigt smadret🥴
Har i øvrigt fået smag for øl m. limejuice og salt på kanten – vi kalder det læskedrik😎
Og solnedgangen kl. 17:30 er ret fantastisk😍
4-5/11 Beachhopping
Efter surf rottede jeg mig sammen med en Amerikansk pige, og så luftede vi bilen med at “cruise” lidt ned af strandvejen – En grotesk bulet vej, der støver så meget at buff og skibriller slet ikke er et særsyn på dem, der kører rundt på ATV. Det foretrukne køretøj på disse egne. Rygterne vil vide, at når det bliver rigtig rigtig tørt, hælder de melasse på vejen, for at binde støvet😳 Tænker at det kunne være et spændende eksperiment til Roskilde festival 😀🥳
Frokost på Caracolas i Mal Pais kan klart anbefales, hvis nogen skulle komme på de kanter. Aften sluttede med sindsygt hård yoga session og derefter mad og open mic night på den nærliggende bar&restaurant Kika. ( nej- jeg sang ikke😊)
I dag var skiftedag, så brugte det 5. og sidste yogaklip – tiggede instruktøren om at være flink 🙏. Det lykkedes nogenlunde.
Da jeg checkede ud mødte jeg instruktøren fra i går som indrømmede:” yes – halfway through the class I realised it was quite hard”.. Måske fordi en stor del af os lå halvdøde på gulvet😉
Er ankommet til endnu et lille paradis i Cabuya- Calala lodge..
Her er restauranten kun lige ved at åbne op for sæsonen. Fik et ret stort menukort og ramte plet på tre retter de ikke havde. Så gik vi over til “hvad har I??” Det gav et valg mellem chicken fingers og rejer i hvidløg… Der blev så til gengæld overhovedet ikke sparet på hvidløgene 😀 Håber det kan holde myggene væk😎
6/11 Karma rocks!
Turens absolut fineste oplevelse kom uden research eller anden planlægning.
Dagen startede med en lille 11 km vandretur, der, som resten af landet, gik mere op og ned end ligeud. Det var i Cabo Blanco- turens sidste naturreservat, og også Costa Ricard første. Initieret af et dansk-svensk ægtepar. Deraf et danskertrail og et svenskertrail. Og jeg er naturligvis krænket på både min nationalitets og mit køns vegne, da danskerturen var den lille korte og svenskerturen var den lange. Dyr – stilhed-regnskov- dejligt! Ja altså lige bortset fra den gruppe amerikanere, som kunne høres 1 km væk ( beklager amerikaner-bashing, men det er altså dem der skiller sig mest ud i lydbilledet på denne tur)
Jeg samler normalt aldrig tomlerne op, når jeg kører alene, men på grusvejen fra Cabo Blanco til Montezuma gik en man i 60’erne, som tydeligt var turist, og mit gæt var at han ikke lig havde fanget bussen. Han blev svært begejstret, da jeg spurgte om han ville have et lift, de sidste 6 km.
Og her kommer så karma. Jeg havde nok aldrig hørt om det turtle sanctuary, hvor de hver eftermiddag kl. 4 sender nyklækkede baby turtles afsted mod vandet, hvis jeg ikke havde samlet ham op.
At se de små kræ kæmpe deres vej mod bølgerne er intet mindre end kæmpe stort. Og hvis jeg var 20 år, så skulle det være lige præcist der jeg skulle være volunteer. https://www.facebook.com/ffiiee/videos/10158155802004947/
7/11 Montezuma
Montezuma er en meget lille hippie town. Der dufter med jævne mellemrum lidt af hash, og der sidder en masse gamle,skæggede og meget solbrune mænd og sælger såkaldt “artesan” ting.
Det er vist også navnet på turist-dims, man ikke rigtigt behøver.
Hotellet Casa Susen er lidt hostel-agtigt, og med ekstra besøg af vaskebjørne, der efter sigende kan åbne køleskabet i fælleskøkkenet…😳
Næsten i baghaven- for enden af en flod- er der et stort vandfald, så det blev dagens mission. Efter at være nået lidt op af floden, nåede jeg frem til, at klipklapper var et skidt valg af fodtøj, så drønede hjem og skiftede. Nu på mere stabil base, bevægede jeg mig opad. En glat og let kravlende omgang, som også indebar krydsning af flod (for en gang skyld helt ok) Og her møder jeg så en lokal mand(vurderet ud fra kulør, bare tæer og hastighed), som lige gi’r mig en hånd over floden, mens han er på vej modsat vej. 5 min senere overhaler han mig så lige som vi er fremme ved vandfaldet. Jeg får forklaringen om at det bare er vandfald 1 og hvis vi lige klatrer 20 min mere er der både vandfald to og tre. Kan ikke helt gennemskue om han bare går rundt ved vandfaldet for at score damer eller om han er guide. Tror mest på det første😀
Uanset er jeg ret doven og takker nej. I sin skuffelse (antager jeg 😉) sætter han sig så og ryger en joint med nogle andre lokale …
8/11 Turen lakker mod enden.
Skulle til færgelejet i Paquera og kørte for første gang på hele turen, den direkte vej👏.
En lækkert indrettet færge, hvor man kører under dæk for at parkere. Særligt lækkert når alle kommer tilbage til bilerne og straks fyrer op for motoren, for at få gang i aircon. Jeg var tydeligvist den eneste, der overvejede om kulilteforgiftning ville være et muntert ferieindslag🤔
Sidste hotel er Puorto Azul Resort&Club Naitico. Har rejst rundt i paradis de sidste mange dage, og må nok erkende at det gør lidt ondt at være på vej mod hovedstaden…
Og jeg kan også erkende, at jeg endnu ikke har lært at skelne et lækkert afslappet resort med en god pool fra et resort som er et støjhelvede. Jo når jeg står i det, kan jeg jo godt. Men det ville være fedt hvis det var i bookingprocessen😀
Ankom kl. 13 til poolzumba, der kunne høres helt ud på parkeringspladsen. Bartenderen i poolbaren kunne beklagende råbe at show ville køre på til kl. 16. Fedt nok🥴 Da de slog over i open mic i samme volumen😳, og de receptionen sagde at “ja – i morgen er der også lidt for børn kl9………til kl.16😳) prøvede jeg at aflyse min booking (skulle først til at ha’ min nøgle)
Det var umuligt, men jeg kunne blive opgraderet til en lejlighed med en anden pool👍👍👍
…Nu bor jeg så oven på fitness centeret, der kører spinning timer for åben dør🥳🥳
Til gengæld er der blevet helt stille i poolbaren, så der nyder jeg den sidste kulørte drink🍹😀
Turen går i lufthavnen i morgen.
J
Det er åbenbart store fødedag, for Abdullah manglede en højgravid ged, og han var ganske overbevist om den nok havde født og lå et sted i ørkenen med kid som ikke kunne gå. Så jeg fik lov at køre med ud i mørket og lede efter en ged i ørkenen – ikke en situation jeg havde oddset på at skulle være en del af.
Om han vitterligt troede, at jeg var til salg står hen i det uvisse, men det var sgu sjovt
og så et døgn ved poolen i lidt thai-luksus. Stilen er thai, men ligesom al anden arbejdskraft i landet er personalet en god blanding af asien. Bare ingen omanier – hvilket giver en lidt mere afslappet stemning ved poolen Hotellet har dog sikret at elevatorstemmen er 100% autentisk dårligt thai-engelsk. Hvilket jo også sætter en vis stemning