26/10 – 2018 I’m officially in love with SAS😍
Imens jeg drikker den længe ventede fredagsøl, udtaler jeg famous last words: Jeg har stresset hele dagen – jeg gider ikke også stresse over at nå mit fly…
Sagde jeg, uden at vide, at præcist 60 min inden boarding forlader Air indias folk skranken, og når togene så lige var 10 min forsinkede står man 59 min i og kan ikke engang se på skærmen hvor de engang var. Begynder at løbe med bagage og søger mod alt hvad der ser ud til at kunne svare på spørgsmål. Ruten bliver air et-eller-andet, Qatar air (f… de 100 mennesker i kø), airport info, og SAS… som griber knoglen og ringer til air india, og får lov at checke min bagage ind 49 min i afgang. Boarding er officielt startet…
Og hvad jeg havde stresset lidt over hele dagen – tjoo booking.com konfirmerede at min booking ikke lige var alligevel, og eftersom det er kongres, er deres ok alternativ ikke helt det samme som mit ok alternattiv.. Men hvad, jeg havde jo bare planlagt sidste arbejdsdag til sidste minut, så der var jo masser af tid til at sidde og kigge på hoteller 🙃
Men så er vi da ligesom igang🤩
Og der er varmt, så en enkel nat på stranden har ingen vel taget skade af😜
28/10 – 2018 New Delhi til Dudhsagar plantation
Det er ikke er den mest hjertelige og i det hele taget kommunikerende velkomst man får i security i New Delhi, men jeg er til gengæld fan af serviceniveauet på toilettet. Når jeg vasker hænder, trækker toiletdamen omhyggeligt 3 ark papir i dispenseren og lægger dem foran mig. Ved ikke helt om de reelt ser det som “increased customer value” eller om de bare virkelig gerne vil undgå at jeg trækker 4 ark🤔
Goa havde en lidt mere imødekommende attitude, og man kunne ligefrem ane et smil i Visumskranken. Her får man også taget fingeraftryk. Og da jeg efter 5 omgange mas-med-al-din-kraft mod glaspladen foreslog at de gjorde pladen ren, blev der faktisk grinet. Måske det tåbeligste de har hørt den dag🙄
Møder en svensker udenfor, mens jeg venter på min driver (som i øvrigt gav mig turens første virkeligt slatne håndtryk). Hun spørger hvilken strand jeg skal til, og jeg svarer “ikke strand – Padghusar”. Hun må også tro at jeg er bindegal og ikke har fattet det, så hun gentager” ja-ja, men hvilken BEACH?”
Ja- jeg er taget til Goa og starter med ikke at tage til stranden. Crazy🤪
Var i øvrigt mægtig glad for at min kloge mor havde advaret mig om at chauffører ikke må gå ind i lufthavnen i Goa, så man ikke skal gå i panik, før man er helt ude hvor man finder alle dem med skiltene.
Efter 1 1/2 times kørsel og det efterhånden obligatoriske ATM stop på vejen kom jeg frem til Dudhsagar Farmstay – og blev udover værten også budt velkommen af en gigantisk edderkop 😳 Wellcome to the jungle😀… lidt a la paradis med helt basic hytter, en natur-pool, hjemmegroet mad, et lille kursus i planter og frugter og en heads up på at der er et varieret dyreliv, og at noget af det godt kan snige sig ind i hytten. F.eks kan jeg forvente frøer i toilettet😁
Og ganske rigtigt, sad der en sød lille “prins” i kummen da jeg skulle tisse, men bypigen var jo så ikke lige instrueret i hvad jeg skulle gøre med fætteren.. Synes jo at det var lidt uhøfligt bare at tisse på ham🤔 Men det er åbenbart det man gør, siger ejeren..
Aften sluttede med cashew brændevin / feni på tequila slammer måden, så nu er jeg da landet.
PS. Man ved man er på landet, når man sidder i bilen på en tankstation og en ko trisser forbi bilen..
30/10 2018 A day in the jungle – Phudsagar
Med tanken om at 3 timers søvn og 5½ times jetlag nok skulle visse sine tænder på et eller andet tidspunkt, gik jeg i seng efter en enkelt Feni Slammer. Jeg ville virkelig ønske at ejeren havde løjet, da jeg spurgte til chancen for at møde slanger. Det fede svar havde været: “helt usandsynligt. Punktum”. Det var ikke helt det han sagde, så jeg har trampet hårdt i jorden lige siden 😉
Ud over en amerikaner, der gerne beretter om sine fortræffeligheder i timevis, hvis man kommer til at sige hej, bor der også et par engelske piger. Jeg valgte at koble mig på pigerne 🙂 De havde allerede booket Samir, som dukkede op med en rimelig faldefærdig jeep, for at tage os til tempel, abefodring, trek og vandfald. Det gik sådan rimeligt efter bogen, bortset fra at jeg ikke fangede hvorfor vi skulle købe bananer (til 4,5 kr tilsammen) for at fodre dem til aber, som jeg, efter rejser i Asien, i bund grund og grund hader. Men ok – de var meget søde her, og ingen hvæsede tænder af mig, før det øjeblik, jeg besluttede at spise en banan selv. Åbenbart pænt uacceptabelt, så jeg kastede i let panik resterne fra mig.
1 ½ times trek – mere snak om slanger – fedt vandfald – en badetur og retur. Vi var advaret om det var søndag, så der kunne være mange mennesker. Vi mødte 2! Jeg havde faktisk gået og tænkt at jeg måske endelig havde ramt en ferie “i sæson”, men Samir forklarede at sæson er i monsunen, hvor det ikke bliver så varmt …og regn er åbenbart ikke et helt så irriterende element som derhjemme, fordi det også betyder, lidt køligere vejr.
Samir fortalte og at der findes 2 slags kylling. Frossen og frisk. Den er kun frisk, hvis den er levende😀
Mandag trissede jeg en lille rute på 7 km med køer på vejen, og et par krydsninger af floden. Herunder nøje instrukser fra gammel dame der fra den modsatte bred dirigerede min let ynkelige vandring på sten i vand.
Havde i øvrigt konkluderet, at jeg måtte have en sengekammerat der sked i min seng. Vågnede i hvert fald op med meget små sorte lorte, som jeg var pænt sikker på ikke kom fra mig😉
Blev enig med ejeren om at det nok var fra firben, og eftersom firben jo er mine bedste venner ift. Myg, kan jeg faktisk godt leve med at de skidder i min seng. Ja – så rummelig er jeg 😇
Og nu er freden så forbi, og jeg er taget til Bambolin Beach resort
5/11 – 2018 JCI World Congress 2018.
Jeg forlod jer vist for 6 dage siden, da jeg ramte Bambolin Beach resort og JCI World Congress 2018.
Beach resortet ligger fantastisk ned til palmestrand og har r..-billige drinks, men derudover bliver man ikke bekymret over at Indien rykker ind på os ift. effektivitet, hvis man tager udgangspunkt i deres drift. Den danske delegation havde indtil flere forretningsoptimerende forslag. Men de var søde…At det så kunne tage 2 mand 20 min at lave en kop black coffee må man så tage med. I øvrigt en vigtig læring: Coffee = noget urimeligt sødt mælket stads. Black coffee er det man skal huske at sige:)
Indien virker som et land, hvor næsten alt kan lade sig gøre hvis bare man har tid nok. Det betyder også, at det er næsten umuligt at misse sin bus, hvis bare nogen ombord ved at man skulle have været med. Så venter vi gerne….længe! Fedt hvis man fx er den der lige skulle sove 1/2 time mere – knap så fedt, hvis man er tidsfacist og sidder på bussen 😫
Kongressen er forløbet slag i slag, og jeg var nok ikke den der sled mest på mødelokalerne😉. Til gengæld har jeg netværket ved poolen og på en forrygende båd&kajaktur i mangroven. Og deltaget i live photo booth på den danske stand ved global village night. Det er af en eller anden grund meget populært at få taget billeder med tilfældige danskere, og når man så lige kan proppe en vikingehjelm-hat på asiaterne, så har man en photo booth..
Den korte summary er:
Har fået massage, danset Bollywood dans, spist middag med danskere, nordmænd, franskmænd, Zimbabwe, Burkina Faso og Paraguay, har sejlet kajak med en fra Jordan, grinet af vietnamesere, der har egne cup nudles med til morgenmadsbuffet, har været til et par oplæg og et par fester, spist en masse indisk mad og har spyttet en masse ben ud..og endte i en drikkekonkurrence, som desværre også inkluderede at flippe en engangskop.
Nu har jeg forladt Bambolin Beach – de var alligevel løbet tør for tonic igen, igen, igen..
5/11 – 2018
Arrived in Paradise!
Nogle tog hjem, nogle opgraderede til Grand
Hyatt luksus; jeg tog til den simple Beach hut i Ashiyana Yoga resort, hvor jeg kan høre bølgerne (og når naboen tager bad😉) og har egen fakirmåtte🤔
Ashiyana er tæt på at være et lille paradis, bortset fra at her nærmest kun er kvinder🙄 Og de er naturligvis sådan nogle skinny bitches, der kan nå deres tæer uden at gøre sig umage🤨 Nej ok, de er faktisk søde nok😀 Udover den rå mængde kvinder, har vi en franskmand, der har solgt sin it-biks og nu har købt den store yoga-meditations-massage pakke. Og så har vi en velpolstret mand, der sikkert er tysker – nogen skal fortælle ham, at det er no go at dyrke yoga i bar overkrop!
Har indtil videre overlevet 2 gange yoga, 1 gang aftenmeditation (næsten uden at falde i søvn) og en gang find-din-healing-energi…. Jeg er dog stadig forkølet😉
Maden er fantastisk, men de er ikke meget for stimulanser såsom kaffe og alkohol. Har klaret den uden alkohol, men har fundet en strandcafe – Dunes – 500 m væk, som kan lave ordentlig kaffe og pleje min stærkt eskalerende last: cheese&garlic naan😍😋
7/11 – 2018 A little bit relaxation
Ahiayana er som nævnt paradisisk… Hvis det ikke lige var fordi, at noget af yogaen kan tage ret godt fat😫. Uden for reservatet er der ret begrænset med oplevelser. Når man går ned på stranden, kan man vælge at gå et par km til venstre til næste lille by. Eller man kan gå et par km til højre til næste lille by 😉I begge byer er der ca. 100 butikker med præcist det samme turist-dims, som i høj grad minder om det turistdims, jeg også købte i Thailand for 20 år siden. Og en anseelig mængde scootere med hovedsageligt russiske turister på.
Det er altså nok bare meningen, at jeg skal slappe helt af og flade ud på stranden 😎 Og her har vi også vores helt egen og meget ihærdige turistdims-sælger. Jeg er nu 2 saronger rigere, og er helt overbevist om, at de vil sprede stor glæde, når de ryger ind i skabet oven på de 5 jeg har i forvejen.
Med de begrænsede muligheder for at stresse over noget som helst, har jeg dog fundet noget at gå op i – Kontanter! Min beholdning er fuldstændigt i bund og har både været til højre og venstre og i de 3 eksisterende hæveautomater, men ingen af dem virkede. Det tager gerne nogle forsøg at finde ud af, for det er på ingen måde noget der afsløres før man har trykket sig igennem alt muligt (og har gennemskuet, at man ikke kan hæve mere end 1000 kr ad gangen)
Det er altså blevet til et land, hvor det er sværere at skaffe penge end at bruge dem – hvilket I mine øjne måske ikke er den optimale business case for dem.
Men, som før nævnt, det er også landet hvor alting kan lade sig gøre. Så efter at have bandet og svovlet lidt, var der en dansker der forbarmede sig over mig og nævnte at man bare kunne hæve penge på et af de 20 vekselkontorer 😉Undrer mig stadig lidt over at receptionisten ikke fortalte om den mulighed, men i stedet foreslog ½ time med taxa til anden by🙄
I anledning af Diwahli er der pyntet op med i hele restauranten med fyrfadslys…. 🕯🕯Og når der er små lys over det hele, er det uhensigtsmæssigt at have loftsventilatorerne kørende…..Og når der ikke er noget vind, er der myg….mange myg…. Og når man så halvsidder og læser på en pude med ryggen op mod muren og benene bukket foran sig, kan man få en ordentlig røvfuld myggestik – pun intended 🤷♀️ Myggene skal også vide det er fest💥
Happy Diwhali!!
Med en rimelig planmæssig hjemtur kan jeg takke af for denne gang. Goa er måske ikke verden aller største kulturelle oplevelse, men absolut et besøg værd, hvis man vil have store flade sandstrande til en lav pris.